Set&sket på PKM

Adenium – også kendt som Ørkenrose - kan nu fås ved PKM i begrænsede mængder

Nyt og spændende produkt fra FAIRYTALE FLOWERS®

Adenium er et nyt og spændende produkt som er blevet en del af FAIRYTALE FLOWERS® sortiment. Gartneriet PKM A/S købte genetikken til Adenium i 2017, og har nu de første planter til salg i begrænsede mængder. Adenium er også kendt under navnet Ørkenrose, da den vokser vildt i tørre ørkenområder i det østlige Afrika. Planten oplagrer væske i den kraftige stamme gennem længere tid, så den kan modstå lange perioder uden vand. Det betyder, at Adenium er en utrolig hårdfør stueplante, som tåler placering i direkte sol. Adenium skal tørre ud mellem vandingerne og vandes sparsomt. Adenium har en kraftig stamme med knudrede rødder, og minder om en Bonsai-plante. Planten har et flot, skulpturelt udseende, med meget holdbare blomster, og er i sæson fra maj til august. I vinterperioden, hvor lyset er sparsomt, skal Adenium vandes meget lidt, og kan tabe bladene, men om foråret bryder der nye blade frem igen. Ring til PKM’s salgsafdeling på tlf.: 6618 9074 og hør mere om Adenium.