Set&sket på PKM

Corona - COVID-19


Kære samarbejdspartner. Corona-virussen har enorme konsekvenser, og alle vil blive berørt på den ene eller anden måde. På Gartneriet PKM A/S ønsker vi at gøre, hvad vi kan, for at reducere og forebygge smittespredning. Vi ønsker at tage vores samfundsansvar alvorligt i denne situation, ligesom det er vigtigt for os at reducere risikoen for driftsforstyrrelser med de følger, det måtte have for vores kunder. Vores medarbejderes sundhed og sikkerhed har selvfølgelig førsteprioritet, derfor opdaterer vi dem løbende med de retningslinjer vi får fra sundhedsmyndighederne, og vi har aflyst alle forretningsrejser, møder og besøg på gartneriet. Tiltagene indføres for at forebygge smitte og reducere risikoen for at vores ansatte skal blive syge eller sættes i karantæne. Vi har fuldt fokus på at holde vores forretning i gang, vi er i daglig kontakt med vores samarbejdspartnere, så I også kan holde jeres forretning i gang. Vi er her fortsat for vores kunder og vil gerne servicere vores kunder med samme serviceniveau som vi plejer. Det betyder at vores salgskontor er fuldt bemandet, vi ekspederer løbende ordrer, og fordi situationen udvikler sig ekstremt hurtigt, følger vi den selvfølgelig meget tæt. Vi kan kun opfordre til at vi alle står sammen i denne tid, og håbe at vi snart kan se en ende på denne for alle så kaotiske situation.